• Emne: Begrænsende overbevisninger
  • Form: Refleksions- og dialogvandring
  • Varighed: 1 dag (09:00 – 16:00)

Kender du begrebet “begrænsende overbevisninger”?

Den danske ordbog definerer en overbevisning som en “fast tro eller mening, der er baseret på grundige overvejelser, erfaring el.lign.”

Overbevisningerne er i langt de fleste tilfælde meget gavnlige og hjælper os til at træffe beslutninger og skabe fremdrift idet vi laver, fordi vi ikke behøver at genbesøge overvejelser eller erfaringer, men blot kan agere.

Men hvad nu hvis overbevisningen begrænser dig i forhold til det du gerne vil?

Begrænsende overbevisninger kan være grundlæggende, så som:

  • “Jeg er ikke god nok.”
  • “Jeg er ikke vigtig.”
  • “Fejl og fejltagelser er skidt.”

De kan også være mere banale, men stadig lige begrænsende:

  • “Det har jeg prøvet, og det virkede ikke.”
  • “Jeg kan ikke leve uden en månedsløn.”
  • “Vi kommer aldrig til at få råd til et større hus.”

Uanset hvad de begrænsende overbevisninger måtte være, så holder de os tilbage, hvis vi i forhold til ovenstående virkelig gerne vil lave noget nyt på jobbet, starte som freelancer eller flytte i et større hus.

Vi har selv været der. Haft begrænsende overbevisninger og er blevet hjulpet forbi dem, fra tanke til konkret handling. Så nu har vi besluttet os at give stafetten videre i form af en 1-dags vandring med formålet at vende dit perspektiv og overbevisning, og hvad er mere nærliggende at kalde det “Hvad nu hvis…?”, men det er meget mere end det…

Hvem er deltagerne?

Det er dig, som er nysgerrig på at bryde vaner og mønstre og optaget af, hvad nu hvis der skete noget andet i morgen. Samtidigt oplever du måske, at det er svært at ændre på tingene i praksis. Det kan også være dig, som oplever, at der er noget, som driller i hverdagen, men ikke kan sætte ord på årsagen og derved ikke kommer videre.

Det kan eksempelvis være dig, der er:

  1. Den administrative medarbejder, som hele tiden oplever at være bagud med opgaverne og ikke føler dig vigtig
  2. Specialisten som har vanskeligt ved at definere, hvornår du er en succes, og dermed ikke føler dig god nok
  3. Lederen som ikke går ind i konflikter pga. en bekymring for om medarbejderne, så ikke vil kunne lide dig

Og så er der dig, som er på udkig efter et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor du kan øge din indsigt i hvilke antagelser og overbevisninger, der begrænser dig i hverdagen.

Indhold

  • Hvad der former en begrænsende overbevisning
  • Hvad der skal til for at slippe overbevisningen
  • Klarhed for hvad der er overbevisninger, og hvad der er antagelser
  • Stillingtagen til om dine overbevisninger er gavnlige for dig

Udbytte for dig

  1. Øget klarhed i hvad du vil
  2. Større indsigt i at fjerne begrænsninger
  3. Fornyet energi
  4. Sparring så du ser din hverdag i et nyt lys

Udbytte for din virksomhed

  1. En afklaret medarbejder
  2. Udløsning af dit potentiale
  3. Ny energi
  4. Øget effektivitet

Pris

DKK 1.995,-

Tilmeld dig her. Husk at angive dato.